Behandling af et salg med POS Go

Brug denne vejledning til at få at vide, hvordan du behandler betalingskort med POS Go. Af hensyn til tilgængelighed kan du også behandle salg, der kræver en pinkode, med en skærmlæser.

Behandl et salg med POS Go

Følg disse trin for at behandle et salg med POS Go.

Fremgangsmåde:

  1. Føj produkter til kundens indkøbskurv.
  2. Valgfrit: Føj en kunde til indkøbskurven.
  3. Tryk på Betaling på skærmen Indkøbskurv.
  4. Lad kunden trykke med sit kort, bruge magnetstriben eller indsætte det.
  5. Når transaktionen er gennemført, kan kunden fjerne sit kort.
  6. Vælg, om du vil udstede en kvittering, og vælg leveringsmetoden.

Behandl et salg, der kræver en pinkode, med skærmlæseren

Hvis din kunde har brug for en skærmlæser til at indtaste sin pinkode, skal du slå skærmlæseren til og tilslutte hovedtelefoner, før du starter betalingsprocessen. Når skærmen med pinkoden vises, læser skærmlæseren instruktioner op om, hvordan man bruger pinkodetastaturet.

For at finde tallene skal kunden placere en finger øverst til venstre på skærmen og føre den nedad, indtil kunden hører en tone, der angiver, at vedkommende er nået til tallet 1. Kunden skal trykke to gange for at vælge et tal.

For at finde knapperne Annuller og Godkend skal kunden føre sin finger nederst til venstre eller højre på skærmen, indtil vedkommende hører navnet på knappen blive læst op. Kunden skal trykke to gange for at vælge Annuller eller Godkend.

Når der er tilsluttet hovedtelefoner, skal alle brugere trykke to gange på knapper for at vælge dem, herunder den medarbejder, der behandler salget. Du kan deaktivere skærmlæseren ved at frakoble hovedtelefonerne.