Klargøring af ordrer med Fraud Protect

Når du klargør ordrer, kan du på tre måder identificere, hvilke ordrer der er beskyttede. Du kan finde beskyttede ordrer, der skal klargøres, fra siden Start, filtrere siden Ordrer efter status for beskyttelse mod svindel eller se status for beskyttelse mod svindel på den enkelte ordreside.

Find beskyttede ordrer fra Start

Når Fraud Protect er aktiveret, vises der nye opgaver på din Start-side:

Opgaver for Fraud Protect på Start

Hvis du klikker på Beskyttede ordrer til klargøring, kommer du til en filtreret visning af siden Ordrer, der kun viser ikke-klargjorte ordrer, som er beskyttet af Fraud Protect.

Hvis du klikker på Ordrer til gennemgang, kommer du til en filtreret visning af siden Ordrer, der viser alle ikke-klargjorte ordrer, som ikke er beskyttede. Dette omfatter ordrer, der ikke er beskyttede på grund af høj risiko for svindel, samt ordrer der er afgivet, før du aktiverede Fraud Protect, og ordrer der ikke er berettigede til Fraud Protect.

Filtrer ordrer efter beskyttelsesstatus

Sådan finder du ikke-klargjorte, beskyttede ordrer på siden Ordrer:

  1. Gå til Ordrer i din Shopify-administrator.

  2. Anvend et filter for status for beskyttelse mod svindel:

    1. Klik på Flere filtre.
    2. Klik på Beskyttelsesstatus.
    3. Vælg Beskyttet, og klik derefter på Udført.
  3. Anvend et filter for klargøringsstatus:

    1. Klik på Flere filtre.
    2. Klik på Klargøringsstatus.
    3. Vælg Ikke-klargjort, og klik derefter på Udført.

Du kan kombinere andre filtre, f.eks. betalingsstatus, for at oprette tilpassede søgninger, der strømliner klargøringen af ordrer.

Eksempel på brug af tilpassede filtre til at strømline klargøring af ordrer

I dette eksempel har Jane aktiveret Fraud Protect i sin butik med boligindretning. Hun vil hurtigt klargøre alle beskyttede ordrer og gennemgå alle ubeskyttede ordrer. For at forenkle denne arbejdsgang opretter hun to tilpassede søgninger på siden Ordrer ved at følge disse trin:

  1. Fra Shopify-administratoren klikker Jane på Ordrer.
  2. Hun filtrerer sine ordrer, så de kun viser dem, hvor klargøringsstatus er “ikke-klargjort”.
  3. Ved hjælp af filteret Beskyttelsesstatus indsnævrer hun listen over ikke-klargjorte ordrer til kun at vise dem, der er beskyttede.
  4. For at gemme den tilpassede søgning klikker hun på Gem filtre og navngiver filteret “Beskyttede ordrer til klargøring”.
  5. Jane gentager disse trin, men hun indstiller beskyttelsesstatus til “Ubeskyttet” og navngiver filteret “Ubeskyttede ordrer til gennemgang”.

Jane har nu to tilpassede søgninger, der strømliner hendes proces til klargøring af ordrer.

Se en ordres status for beskyttelse mod svindel

Du kan se status for beskyttelse mod svindel på den enkelte ordreside.

Trin:

  1. Gå til Ordrer i din Shopify-administrator.

  2. Klik på ordrenummeret for den ordre, du vil gennemgå.

  3. Find kortet Fraud Protect.

En ordre kan være beskyttet, ikke beskyttet, have afventende status for beskyttelse mod svindel eller være ikke berettiget. Afhængigt af hvilken status den har, vises følgende indikatorer på ordresiden:

Beskyttet ordre

På en ordre, der er beskyttet, står der “Denne ordre er beskyttet mod svindel” på kortet Fraud Protect. Denne ordre er beskyttet, så du kan trygt klargøre den. Hvis der er en chargeback pga. svindel på denne ordre, behøver du ikke at gøre noget. Shopify refunderer beløbet til din konto og håndterer processen med chargeback-tvisten for dig. Få mere at vide om, hvad der sker, hvis der er en chargeback pga. svindel på en beskyttet ordre.

Ubeskyttet ordre

På en ordre, der ikke er beskyttet, vises der et banner for 'ubeskyttet ordre', og på kortet Fraud Protect står der “Denne ordre kan ikke beskyttes, fordi dens risikoniveau er for højt”.

Gennemgå denne ordre omhyggeligt, og annuller den, eller klargør den på egen risiko. Hvis der er en chargeback pga. svindel på denne ordre, får du ikke automatisk refunderet prisen. Få mere at vide om, hvad der sker, hvis der er en chargeback pga. svindel på en ordre, der ikke er beskyttet.

Afventende status for beskyttelse mod svindel

Når der afgives en ordre i din butik, ved du typisk med det samme, om den er beskyttet eller ej. I sjældne tilfælde kan der gå et par minutter, før en ordre analyseres for risiko for svindel. Hvis en ordres status for beskyttelse mod svindel er afventende, har den et banner med “afventer”, og på kortet Fraud Protect står der: “Denne ordres status for beskyttelse mod svindel afventer”.

På dette stadie er risikoen for denne ordre endnu ikke blevet analyseret. Vent med at beslutte, om du vil klargøre denne ordre, indtil svindelanalysen er fuldført, og ordren er blevet klassificeret som enten “beskyttet” eller “ikke beskyttet”. Du kan prøve at opdatere siden for at se, om status er ændret.

Ordrer, der ikke er berettigede

På en ordre, der ikke er berettiget til Fraud Protect, er der ikke noget kort for Fraud Protect. I stedet har du et kort for Svindelanalyse, der fortæller dig, at ordren ikke er berettiget til Fraud Protect, og som angiver, om ordren har lav, mellem eller høj risiko. Ordrer, der ikke er berettigede til Fraud Protect – f.eks. ordrer fra PayPal eller kassesystem (POS) – kan behandles på samme måde, som før du opsatte Fraud Protect.

Da denne ordre ikke er berettiget til beskyttelse, får du ikke automatisk refunderet beløbet for chargebacken, hvis du klargør ordren, og der opstår en chargeback pga. svindel. Få mere at vide om chargebacks.