Få betaling for ordrekladder

Når en ordrekladde er klar til at blive betalt af en kunde, kan du sende en faktura eller et link til betalingssiden, så kunden selv kan indtaste sine betalingsoplysninger og betale for ordren på den online betalingsside.

Hvis du har din kundes faktureringsoplysninger, kan du også acceptere betaling for ordrekladder manuelt med kreditkort. Du kan også markere en ordre som betalt, når du allerede har modtaget betaling. Når du accepterer betaling for en ordrekladde, bliver den til en ordre på siden Ordrer.

Overvejelser i forbindelse med betaling for ordrekladder

Gennemgå følgende overvejelser, før du accepterer betalinger for dine ordrekladder:

  • Du kan kun acceptere manuel betaling med kreditkort via Shopify Payments.
  • Du skal fuldføre bekræftelsesprocessen for Shopify Payments for at kunne acceptere kreditkortbetalinger for ordrekladder.
  • Hvis du modtager betalinger via direkte betalingsudbydere andre end Shopify Payments, skal du tjekke med din udbyder, om håndtering af kundeoplysninger på denne måde påvirker kravene til PCI-overholdelse.
  • Hvis oplysningerne i din ordrekladde er forældede i forhold til, hvad der nu er tilgængeligt i din Shopify-administrator, f.eks. hvis en produktpris eller leveringspris er ændret, skal du løse problemerne og anvende ændringerne, før betalingen kan registreres.
  • Alle tilpasninger af betalingsmetoder, som du har aktiveret på din betalingsside, gælder som standard for betalingssider for ordrekladder. Oprettede ordrekladder viser ikke tilpasninger af betalingsmetoder i din Shopify-administrator, men tilpasningerne gælder stadig på betalingssiden.
  • For at optimere ydeevnen slettes ordrekladder, der er oprettet den 1. april 2025 eller senere, automatisk efter 1 års inaktivitet. Enhver form for redigering af ordrekladden nulstiller timeren.

Transaktionsgebyrer for ordrekladder

Du bliver ikke opkrævet transaktionsgebyrer fra tredjepart for ordrekladder i følgende scenarier:

Når du bruger en understøttet tredjepartsudbyder af direkte kreditkortbetaling til at acceptere betalinger, betaler du de samme transaktionsgebyrer fra tredjepart ved behandling af kreditkortkøb, som du betaler for onlineordrer.

Marker betaling som betalt for en ordrekladde

Hvis du allerede har modtaget betaling for den aktuelle ordre, eller hvis du importerer en tidligere ordre fra en anden platform til din Shopify-administrator, kan du markere ordren som betalt. Det modtagne beløb registreres ikke igen af din betalingsudbyder, og kunden modtager en mail med en ordrebekræftelse.

Hvis du bruger internationale salgsværktøjer, er værdien for Modtaget beløb værdien i kundens lokale valuta omregnet til din butiks valuta. Omregningen er baseret på den aktuelle valutakurs. Af hensyn til rapportering skal du opdatere beløbet, hvis det modtagne beløb afviger fra det viste beløb.

Trin:

  1. Gå til Ordrer > Kladder fra din Shopify-administrator.

  2. Klik på den eksisterende ordrekladde, du vil markere som betalt.

  3. I afsnittet Betaling skal du klikke på Opkræv betaling og derefter klikke på Markér som betalt.

  4. Valgfrit: Hvis værdien for Modtaget beløb afviger fra det beløb, du har modtaget, skal du opdatere værdien.

  5. Klik på Opret ordre.

  6. Valgfrit: Hvis nogen valideringsregler for betalingssiden ikke er blevet opfyldt for ordren, vises der en advarsel med en liste over de regler, der skal opfyldes. Gør et af følgende:

    • Klik på Annuller for at annullere betalingen og vende tilbage for at redigere ordrekladden.
    • Klik på Ignorer og opret ordre for at ignorere reglen og markere ordren som betalt.

Når du har oprettet din ordre, kan du få adgang til den fra siden Ordrer.

Manuel accept af kreditkortbetaling for en ordrekladde

Hvis du har din kundes faktureringsoplysninger, kan du acceptere betaling for ordren med kreditkort. Denne betalingsmetode er kun tilgængelig med Shopify Payments.

Trin:

  1. Gå til Ordrer > Kladder fra din Shopify-administrator.

  2. Klik på den eksisterende ordrekladde, du vil acceptere en kreditkortbetaling for.

  3. I afsnittet Betaling skal du klikke på Opkræv betaling og derefter klikke på Kreditkort.

  4. Indtast kundens fakturerings- og kreditkortoplysninger.

  5. Klik på Opkræv for at bekræfte dine betalingsindstillinger og oprette en ordre ud fra ordrekladden. Knappen viser ordrens totalbeløb.

  6. Valgfrit: Hvis nogen valideringsregler for betalingssiden ikke er blevet opfyldt for ordren, vises der en advarsel med en liste over de regler, der skal opfyldes. Gør et af følgende:

    • Klik på Annuller for at annullere betalingen og vende tilbage for at redigere ordrekladden.
    • Klik på Ignorer og opret ordre for at ignorere reglen og markere ordren som betalt.

Løsning af problemer med forældede ordrekladder

Når du opretter en ordrekladde, vises alle de elementer, der føjes til den (f.eks. produkter og leveringspriser), baseret på deres konfigurationer på det tidspunkt, hvor de blev føjet til ordrekladden. Hvis et element i ordrekladden er ændret, når du forsøger at færdiggøre den, f.eks. hvis et produkt er blevet slettet, eller en leveringspris er ændret, får du besked om ændringerne. Du kan foretage manuelle ændringer i ordrekladden eller acceptere opdateringerne og færdiggøre ordren automatisk.

Du får besked om følgende typer af ændringer:

  • Et produkt eller en variant er blevet slettet.
  • Prisen på et produkt eller en variant er blevet ændret. Dette gælder ikke for produkter, der er omfattet af en prislås.
  • En leveringspris er ikke længere tilgængelig.
  • Prisen på en levering er blevet ændret.

Når du modtager meddelelsen Nye opdateringer til denne ordrekladde, kan du udføre en af følgende handlinger:

  • Gennemgå ordrekladde: Gå tilbage til ordrekladderedigeringen, hvor alle opdateringer er anvendt på ordren, men ikke gemt. Du kan manuelt foretage ændringer i produkter eller anvende tilpassede rabatter eller leveringspriser.
  • Opret ordre: Fortsæt med at fuldføre ordren, hvor opdateringerne anvendes automatisk.