Angiv et aliasdomæne for et mål

Du kan angive et domænes adfærd til at være et aliasdomæne, der peger på et butikslayout som mål, men som ikke omdirigerer til det primære domæne. Det er kun aliasdomænet, der vises i browserens webadresse.

Begrænsninger

Aliasdomæner er mest nyttige, når andre Shopify-funktioner for webshoppen ikke bruges til at omdirigere væk fra aliaset. Der er nogle begrænsninger, du skal være opmærksom på, når du bruger dem:

  • Hvis du bruger internationale domæner, understøttes aliasdomæner kun for internationale domæner, der er angivet som det primære domæne. Hvis der både findes aliasdomæner og markedsspecifikke domæner, tilsidesætter de markedsspecifikke domæner aliasdomænerne.
  • Aliasdomæner understøttes ikke på sider med kundekonti.
  • Hvis automatisk omdirigering er aktiveret for Shopify Markets, og et marked bruger et dedikeret domæne, omdirigeres kunder, der besøger et aliasdomæne, til markedets domæne ved deres første besøg. En cookie forhindrer efterfølgende omdirigeringer i 14 dage. Du kan undgå denne adfærd ved at fjerne det dedikerede markedsdomæne fra markedet eller deaktivere automatisk omdirigering.

SEO-overvejelser

Når du bruger aliasdomæner, anbefales det, at indholdet i butikslayoutet adskiller sig fra indholdet på det primære domæne. Søgemaskiner kan rangere søgeresultater lavere, hvis flere domæner viser det samme indhold.

Angiv et domæne som et alias

Når du har tilføjet det domæne, du vil bruge som alias, til din Shopify-administrator, kan du angive det som et alias i dine domæneindstillinger.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Indstillinger > Domæner i din Shopify-administrator.

  2. Klik på det domæne, du vil gøre til et aliasdomæne.

  3. Klik på Skift domænetype.

  4. Vælg Aliasdomæne, og klik derefter på Skift domænetype.