Forhandlere og leverandører
Stocky importerer automatisk produktforhandlere fra din Shopify-administrator. Du kan også oprette mere detaljerede forhandlerprofiler, der kaldes leverandører. Oprettelse af leverandører i Stocky giver dig større kontrol over din lagerbeholdning, f.eks. ved at lade produkter have flere leverandører og lade dig bestille lagerbeholdning efter antal pakker i stedet for efter antal individuelle enheder.
Forskelle mellem forhandlere og leverandører
Forhandlere overføres automatisk til Stocky fra feltet Forhandler på dine produkter i Shopify-administratoren. Leverandører oprettes manuelt i Stocky og findes kun i appen.
| Funktion | Forhandler | Leverandør |
|---|---|---|
| Produktadministration | Produkter kan kun have én forhandler. | Produkter kan have flere leverandører. |
| Priser | Produkter kan kun have én pris. | Produkter kan have flere priser, én pris pr. leverandør. |
| Valuta | Priserne er i din Shopify-butiks valuta. | Priser kan være i en hvilken som helst valuta. |
| Bestilling af lagerbeholdning | Kan kun bestille individuelle enheder. | Du kan bestille i pakkestørrelser. |
Opret en leverandør
Du kan oprette en leverandør i Stocky.
Fremgangsmåde:
- Klik på Leverandører > Tilføj leverandør i Stocky.
- Angiv leverandørens navn, og klik derefter på Opret leverandør.
- Klik på rullemenuen Indstillinger, og klik derefter på Oplysninger.
- Angiv eventuelle leverandøroplysninger, og klik derefter på Gem ændringer.