Konfigurer din tilgængelighed og dit automatiserede første svar i Shopify Inbox

For at forventningsafstemme med dine kunder, når de bruger din webshopchat, kan du angive åbningstider og tilpasse et automatiseret første svar, der sendes, når kunden sender dig en besked.

Angiv dine åbningstider

Dine åbningstider er som standard angivet til altid tilgængelig. Du kan opdatere tilgængeligheden for din chat fra din Shopify-administrator i Inbox-kanalen.

Fremgangsmåde:

  1. Fra din Shopify-administrator skal du gå til Salgskanaler > Inbox.

  2. Klik på Chatindstillinger, og klik derefter på Tilgængelighed.

  3. Gør et af følgende i afsnittet Åbningstider for at angive din tilgængelighed:

    • Hvis du vil angive forskellige åbningstider for hver ugedag, skal du bruge rullemenuerne til at vælge et start- og sluttidspunkt for hver dag.
    • Hvis du vil være tilgængelig hele dagen på en bestemt dag, skal du klikke på og derefter på Vælg alle timer for denne dag.
    • Hvis du vil angive de samme åbningstider for alle ugens dage, skal du angive dine åbningstider for en af dagene ved hjælp af rullemenuerne, klikke på og derefter på Anvend disse timer på alle dage.
  4. Klik på Gem.

Opsæt beskeder med første svar

Du kan opsætte to forskellige automatiserede beskeder med første svar, afhængigt af om kunden sender dig en besked i eller uden for dine åbningstider.

Beskeden I åbningstiden sendes til kunder, der starter en chat inden for dine angivne åbningstider. Du kan bruge dette første svar til at bede om eventuelle yderligere oplysninger, du har brug for fra kunden, og til at fortælle, hvornår vedkommende kan forvente et svar.

Beskeden Uden for åbningstid sendes til kunder, der starter en chat uden for dine angivne åbningstider. Du kan bruge denne besked til at fortælle kunden, at du ikke er tilgængelig, og hvornår vedkommende kan forvente et svar.

Slå automatiske beskeder med første svar til

  1. Fra din Shopify-administrator skal du gå til Salgskanaler > Inbox.

  2. Klik på Chatindstillinger, og klik derefter på Tilgængelighed.

  3. I afsnittet Automatiseret første svar skal du klikke på Slå til.

Tilpas dine automatiserede beskeder med første svar

Når du har slået automatiserede beskeder med første svar til, kan du tilpasse den besked, der vises til kunder, når de starter en ny chat.

Fremgangsmåde:

  1. Fra din Shopify-administrator skal du gå til Salgskanaler > Inbox.

  2. Klik på Chatindstillinger, og klik derefter på Tilgængelighed.

  3. Gør et af følgende:

    • Klik på I åbningstiden for at tilpasse den besked, der sendes til kunder i dine åbningstider.
    • Klik på Uden for åbningstid for at tilpasse den besked, der sendes til kunder uden for dine åbningstider.
  4. Angiv en besked på op til 2.048 tegn i tekstfeltet Besked.

  5. Klik på Gem.